Type:
ByggefejlSted:
Hus i SlagelseForekomst:
SjældentDel:
I starten af 2021 oplevede Brian og Anja fra Slagelse problemer med, at deres hus døjede med fugt. Det begyndte for alvor at blive et problem, da det fugten med tiden udviklede sig til skimmelsvamp i flere af husets værelser. Det satte gang i en kamp med at finde en løsning, der ikke var helt så nem, som de havde forestillet sig i første omgang.
- Jeg skal ærligt indrømme, at det har taget længere tid at finde frem til problemets rod og få det fikset, end jeg først havde troet. Det har ikke været specielt morsomt, og vi har samtidig også kæmpet med forsikringsselskabet, så det har været lidt hårdt, forklarer en lettere modløs Brian, der bliver efterfulgt af sin kone.
- Vi snakkede lige om i går, at vi var ved at gå ud af vores gode skind, før Dansk Skimmel kom ind i billedet. Det var ikke så rart at gå rundt i et hus, hvor der var skimmelsvamp. Vi fik det selvfølgelig fjernet, men det blev ved med at vende tilbage, selvom vi havde flere eksperter inde over. Det ændrede sig heldigvis, da vi fik Dansk Skimmel til at kigge på det, fortæller Anja med et smil.
Efter at de havde haft forskellige firmaer og eksperter til at kigge på problemet uden en løsning, tog Brian og Anja kontakt til Dansk Skimmel, der kom ud og undersøgte huset. Dansk Skimmels undersøgelser viste, at en byggefejl var skyld i det store problem i ægteparrets hus.
- Efter de problemer vi havde haft, havde jeg ikke regnet med, at vi kunne få svar hurtigt. Vi frygtede, at der igen ville tikke en besked ind om, at de desværre ikke kunne finde ud af, hvor problemet opstod. Men der blev vi klogere. Dansk Skimmel undersøgte problemet og meldte hurtigt ind, at opbygningen af gulvet var forkert, og det betød, at fugt trængte ind og op i væggene, fortæller Brian og uddyber:
- Jeg var faktisk glad. Det giver måske ikke så meget mening, når man får fortalt, at ens hus har en byggefejl, men bare det at få noget vished omkring problemet var virkelig dejligt. Og så tænkte jeg, at vi sagtens skulle finde ud af det med forsikringen. Det lærte vi så, at det heller ikke var lige til, siger han.
Brian,
Husejer i SlagelseEfter Dansk Skimmel havde fjernet skimmelsvampen og fortalt, hvordan det opstod, tog Brian og Anja kontakt til forsikringsselskabet for at få det dækket af forsikringen. Den var forsikringsselskabet ikke helt med på, og derfor skulle ægteparret fra Slagelse ud i endnu en kamp.
- Det er selvfølgelig frustrerende, når man betaler til en forsikring i den tro, at når der sker noget skidt, og man har brug for den, så kommer der lige pludselig en masse søforklaringer. Det var ikke lige det, vi havde håbet på, fortæller en ærlig Anja, inden hun fortsætter:
- Vi havde jo Dansk Skimmels ord for, at det var sådan, det hele hang sammen. Derfor var vi også glad for, at vi fik en udførlig rapport fra dem, der beviste, hvordan tingene hang sammen. Den rapport kunne vi så aflevere til vores forsikringsselskab, der kom på bedre tanker.
Til sidst overgav forsikringsselskabet sig nemlig, da de fik Dansk Skimmels rapport udleveret, som tydeligt beviste, at der var tale om en byggefejl, der forårsagede skimmelsvamp i Brian og Anjas hus, og det var de ikke overraskende godt tilfredse med.
- Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor meget besvær vi er sluppet for, og hvor mange penge vi har endt med at spare, fordi vi ringede til Dansk Skimmel. Det har været lidt af en befrielse, så vi er bare rigtig glade for, at vi bad dem om at kigge på det, siger Anja, der hurtigt bliver bakket op af Brian:
- Dansk Skimmel har været professionelle og grundige hele vejen igennem, og det er vi virkelig taknemlig for. Nu er vi bare rigtig glade for, at vi bor i et hus, der er skimmelfrit og forhåbentlig bliver ved med at være det, eftersom roden til det hele er blevet løst.
"Ekstraordinært opmærksom på kunden – meget venlige, servicemindet og friske at tale med. Tusind tak."
Fjern Skimmel
Vidste du at vi også tilbyder fjernelse af skimmelsvamp?
Tip: Brug knapperne i menuen til at skifte imellem afdelingerne