Efterisolation forårsagede skimmelsvamp

Type:

Skimmelsvamp i villa

Sted:

Villa i Esbjerg

Forekomst:

Sjældent

Del:

Efter lang tids overvejelse besluttede Inger og Ole fra Esbjerg, at de ville sælge deres gamle villa, så de kunne flytte tættere på børnene og børnebørnene, der er bosiddende i henholdsvis Aarhus og Aalborg. Det blev dog ikke så simpelt, som de havde håbet på, da der blev fundet skimmelsvamp i tagkonstruktionen af villaen.

 

- I et stykke tid havde vi snakket om, at vi gerne ville lidt nord på, så vi kunne komme tættere på vores børn og børnebørn og samtidig flytte i noget lidt mindre, da vi ikke har behov for så meget plads længere. Da vi endelig tog beslutningen, tænkte vi, at det ville gå relativt smertefrit, men det gjorde det desværre ikke, forklarer Inger og uddyber:

 

- Med den måde boligmarkedet bevæger sig på i øjeblikket, så regnede vi med, at det ville være en formsag at få afsat vores villa, for den er rigtig fin. Men da vi blev bekendt med, at der var små pletter af skimmelsvamp i tagkonstruktionen, så satte det lidt en kæp i hjulet.

 

Efterisolation lukkede for ventilationen

Skimmelsvampen var opstået i tagkonstruktionen, da Ole selv valgte at efterisolere på et tidspunkt, så villaen stadig kunne holde på varmen i de kolde vintermåneder, vi lidt for ofte bliver udsat for i Danmark.

 

- Jeg er lidt af en gør-det-selv-mand, så jeg kan godt lide at fikse forskellige ting rundt omkring i villaen, og da vi syntes, at der var behov for det. Jeg skal dog ærligt indrømme, at jeg ikke lige var forberedt på, at det kunne lukke af for ventilationen og forårsage skimmelsvamp, fortæller Ole ganske ærligt, og så gik han på jagt efter hjælp.

 

- Det gik jo først op for os, da vi faktisk havde fundet en køber af vores villa, og der blev lavet en tilstandsrapport, hvor det dukkede op som en K3’er. Det var lidt af et chok. Selvom jeg elsker at fikse tingene selv, så tænkte jeg, at jeg hellere måtte på udkig efter noget professionelt hjælp, og her blev jeg bekendt med Dansk Skimmel, som virkede meget professionelle med gode anmeldelser fra andre.

 

- Med den måde boligmarkedet bevæger sig på i øjeblikket, så regnede vi med, at det ville være en formsag at få afsat vores villa, for den er rigtig fin. Men da vi blev bekendt med, at der var små pletter af skimmelsvamp i tagkonstruktionen, så satte det lidt en kæp i hjulet.

Inger,

Villa i Esbjerg

Køberen ville have stort afslag i prisen

Skimmelsvampen i tagkonstruktionen var ikke alt for udbredt, men den interesserede køber ville dog alligevel have et afslag i prisen på små 200.000 kroner, og det var lidt for meget, synes Inger og Ole, der derfor bad Dansk Skimmel om at løse det for dem.

 

- Der gik ikke mange dage fra vi tog kontakt til Dansk Skimmel, til problemet var blevet løst. Det var meget vigtigt for os, da vi allerede havde accepteret et bud på et nyt hus i Randers, men det var selvfølgelig betinget af, at vi kunne få afsat vores egen villa, og derfor hastede det en lille smule, men det klarede Dansk Skimmel heldigvis til perfektion, fortæller Ole med et smil.

 

- Ikke nok med at de ordnede det hurtigt, så følte vi også hele tiden, at det var eksperter, vi havde med at gøre. De kunne forklare os, hvorfor det var opstået, og vi følte os bare i rigtig gode hænder, og det er meget rart, når det er problem, man ikke selv har særlig meget styr på, uddyber han.

 

Villaen blev solgt uden besparelse

I dag er det hele heldigvis endt lykkeligt for Inger og Ole, der sidder i deres nye hus i Randers. Villaen i Esbjerg blev solgt til den pris, man havde aftalt med den interesserede køber, da han blev sikker på, at skimmelsvampen var et overstået problem.

 

- Dansk Skimmel sørgede for at dokumentere afrensningen af skimmelsvamp, så det blev fjernet fra tilstandsrapporten, og det var køberen meget tilfreds med. Det var vi naturligvis også. Vi skulle selvfølgelig betale et mindre beløb til Dansk Skimmel, men vi endte jo med at spare i nærheden af 150.000 kroner i forhold til det afslag, køberen krævede, forklarer Inger, inden Ole afslutter med en kæk bemærkning.

 

- Jeg har lovet både Dansk Skimmel og Inger, at jeg nok skal lade være med at lave noget ved tagkonstruktionen i huset i Randers. Så må vi jo se, hvor lang tid jeg kan holde det løfte.

 

 Vidste du at vi også tilbyder fjernelse af skimmelsvamp? 

Gå til fjern skimmel

 

 

 

 

 

Tip: Brug knapperne i menuen til at skifte imellem afdelingerne

Brug for hjælp?